DetaljerStamtræ oprejstStamtræ liggendeEfterkommere

Stamtræ

 

Christen Nielsen Natmand

Født: Christen Nielsen Natmand, 1724, Rønbjerg, Rønbjerg Sogn, Ginding Herred, Ringkøbing Amt

Konfirmeret: 30. september 1742, Viborg Grøbrødre Kirke, Viborg Amt.

Død: 31. december 1787, Viborg.

Stilling: Natmand.

Gift 10/05-1745 med Mette Christophersdatter, Hammel Kirke, Skanderborg Amt.

1770.02.12.
Retsmøde

Afskrevet efter
Viborg købstads politiprotokol 1767-1784
LAN B 45 - 108 - Mikrofilm M-33181

Anno 1770ve Mandagen den 12te Febr blev denne Byes Politie Rætt til Justitiens Handt Hævelse om Formidagen Kl. 10 Slett Satt og foretaget paa Wiborg Raad Huus i andleedning een til Byefogden fra en sig her paa steden opholdende Skoemager Sven Nfl. Lorens Simonsen under 7de hujus indgivne skriftlig Klage over een hans halv Broder Nfl. Hans Hermansens viisende ugudelige, Befrygtelige, og Strafværdige Forhold Saa vel i som uden denne Byes Jurisdiction, Tillige med Herman Pedersen og Hustrues Som Deris Forældre Deres Deeltagelse i og om forbemelte, ligesom og Christen Nielsen Nattmand og Hustrues Mette Christophersdtr samt Datteren Mette Christensdtrs Deeltagelse i Sommer, Hvilken Klage ellers Lyder som Følger p.p.:

Alt for over Klagens Indhold og dens befindende Beskaffenhed, at holde med de paagieldende et Loulig forhør til Søgsmaalets videre Behandling og Fremme imod Samme efter befindende. - Der og til Slig Ende ved een her fra Rætten under Datto 10de hujus udstæde Citation lovlig var indkaldet, hvilken lyder som følger: p.p.

Og blev da Politie Rætten Beklæd af Deres Kongelig Majtts Byefoged og Politimæster Christian Damsgaard Samt paa Bye og Raadstue Skriver Hr. Raadmand Høegs vegne Niels Rothenburg samt tiltagne 2de Mænd her af Byen, Nl. Søren Nielsen og Peder Thomasen, hvor saa fremstillede sig for Rætten Sig: Herman Pedersen og Hustrue Anne Catarine Lorensdtr tillige med Christen Nielsen Nattmand og Hustru Mette Christophersdrr samt Datter Mette Christensdtr, hvilke alle tilstaaede forbemelte Stefnings Forkyndelse sidst afvigte 10de hujus for dem at være Skeed. Hvorpaa de af Rætten blev formanet til Sandheds udsigende, Samt at giøre Saa Sanferdig forklaring i hvis de her bliver omspurgt Samt veed at give til denne Sags oplysning, som de ved Lovens Eed vil og tør bekræfte.. - Hvilke de og hver for sig lovede.

Altsaa blev dem først forrelæst Lorens Simonsens forbemelte indkommet Klage med Begiæring og tilhold af Rætten de een hver for sig, sig der over ville Erklære. Og Replicerede De da Saadan:

Herman Pedersen: Hand icke kunde Nægte, ved bemelte Hans Hermansen at have seet 3de Diferente Knive, hvoraf hand baer dend længste i sin Belte ved Livet, ligesom og den forklarede Stk. Jern til at sætte paa Haanden eller Fingrene ‎(hvilket sidste hand og Hustrue Siger de for faae Dage siden har befunden endnu er i deres Huus af Hans Hermansen efter ladt)‎ kunde icke nægte Hans Hermansen for nogen tiid siden havde Roest af, Naar hand Satte sligt paa sin Haand og der med slaag nogen skulde de føele det til Gavns. - De kand ej heller nægte efter Spørgement at have hørt Hans Hermansen sidst afvigte 6te hujus skal være kommet her til Byen og da indlogeret sig hos Nattmanden samt da have med bragt en Lad Pistoel, men fra den tiid talte de indtet med ham, mindre Siden. -

Catarine Lorensdtr Erklærede ellers og icke at kunde nægte Sidst afvigte Onsdag at have beklaget sig til Just Farversvends Hustrue over, at der som Hans Hermansen og Lorentz Simonsen havde truffet hinanden, eller Hans Hermansen havde været til stæde nogle aftener tilforn der imellem Lorentz Simonsen og hende var opkommet nogle Desputer var det at befrygte at der snart kunde have skeed en uløk paa een af dem. Men videre eller andet forsikrede hun icke at have talt.- Hun forklarede ellers og at have ligesom hendes Mand Seet hos Hans Hermansen 3de Knive. - Ja og icke at kunde nægte i sidste Sommer Strax efter Pindse Markkeds Tiid i Schive, hvorfra hand sagde sig at komme, at han havde hos sig een Deel Banco Sædeler Samt nogle Reede Penge, Men hvor mange de i alt kunde være forsikrede hun icke vidste. Hvilke hand sagde for hende deels at have fundet, og deels at have vundet i Spil i ermelte Schive Marked, tillige med den ommelte tegne Boeg, dend hand forklarede for dem at have kiøbt.

Herman Pedersen og Hustrue forklarede de desvære have befundet Hans Hermansen til adskillige tiider og paa adskillige Steder haver Begaaet adskillige smaae Tyverier, der iblandt og at hand har ladet Mølleren i Ingstrup Mølle tilbagelevere ved Christen Nielsen Nattmands Datter een liden hannem fra tagen Sølv Bægger. - Videre at Hans Hermansen nu paa nogen tiid i Sær ved sin komme her til Byen end og efter at det var af denne Rætt forbuddet huuse og hæle ham, men der imod ved hans komme ej alleene at anholde ham men end og melder Saadant u-opholdelig for Byefogden, har hand haft sit Tilhold og er bleven imodtaget af oft ermelte Christen Nielsen Nattmand under Paaskud af Hælerne, at hand deels ej haver været der og deels at hand skulde have Deres her til Rætten indkalte Datter. Hvad sig dend ommelt Trudsel af ham med Ilds Paasættelse paa Christen Nielsens Huus, da forklarede de, hand aldrig til dem saadant at have giordt, Men vel da de ved Leylighed af de traf ham Eengang i sidste Sommer i Borum Bye til veyen paa Aarhus, og der foreholdt ham Hans saa vel Slette levnet i det Ene som det Andet og i ‎[Sær]‎ dette at hand havde Taget ermelte Christen Nielsens Natmands Datter her paa Stæden og med hende bort Rømt eller Bort Løbet Samt paa deres hen Reyse som siden befunden paa adskillige Stæder indladt sig i Tyverie, Erklærede hand derpaa hand var tilfreds de Hakkede ham Smaae og lagde ham uden for Christen Nattmands Dør udi Ild og Lue.

Christen Nielsens Hustrue og Datter Erklærede over forbemelte andragende Saa som de 2de Sidste at de i alt ved ham havde seet 3 Smaae og Stoere Knive, og Mette Christensdtr: at hand tillige havde haft det ommelte Jern til sin Haand I Deres Huus, Men Christen Nielsen forklarede, hand aldrig hos ham havde seet uden een Lom Fold Kniv, som dend forklarede Pistoel, som var Ladet, da hand den 6de hujus kom i Deres Huus. Og af hvilken Christen Nielsen tilstaaed Selv at have taget Skudet førend hand dend afleverede til Byefogden efter hans Forlangende Dagen derpaa. Da hand havde ladet Hans Hermansen efter Søge i Deres Huus og hand ved slig Leylighed havde seet Sig nød til paa Nye at Retirere og Flygte her fra. Hans Hustru og Datter tilstaaed ligesom Herman Pedersen og Hustrue forklaret haver, at Hans Hermansen kom og i Deres Huus noget efter sidste pinse marked i Schive og da havde en tegne Boeg hos sig med nogle Penge, hvilke hand forklarede for dem lige som hand til sine Forældre giordt haver, at han deels havde fundet dem, og deels vundet dem i Spil. - Tyverier kand de ikke nægte at have draget i Erfahring hand adskillige Stæder skal have begaaet, de nægter ey heller at Byefogden endog ved Mortens Dags tiider sidst eller kort derefter har ladet dem advare endog vidnefast, at de icke maatte endten huuse eller hæle ham, mens skulle saa snart han kom her til Byen hannem anholde, indtil Byefogden kunde lade ham affordre, hvilket sidste de og maae tilstaae icke at have efterkommet., thi han har baade i Juulen og nu Siden til denne tiid huuset og haft ham inde til visse i 3de Nætter.

Dernæst fandt Byefogden sig anlediget
1. at tilspørge Christen Nielsen, Mette Christophersdatter og Mette Christensdatter: Hvad der til saadan Huusen og Hælden med ham har givet dem andleedning.
Rs: De har icke kundet undgaae ham.

2. Hvorfor de da icke har meldet hans nærværelse i samme Huus, Siden tilstaaed Saadant af øfrigheden dem forhen har været Paalagt?
Rs: De syntes icke de ville foruleylige øfrigheden derom, samt frie Byen i dend Bekostning og uleylighed der af saadan hans Anholdelse kunde flyde og følge.

3. Om de kand nægte dend 6te hujus sidst da Byefogden sidste gang loed Hans Hermansen efter Søge i Deres Huus, omendskiønt hand den tiid var der, ‎[da]‎ næsten 24 timmer havde været der, dog nægtede hand var der og der ved ville Søege Paa nye at befordre ey alene hans Flugt, men endog at han skulle ved de til den ende udsendte Paagreben og anholt.
Rs: Mette Christophersdaatter Erklærer hun ikke kand nægte da Lorens Simonsen og Niels Lassen kom i Deres Huus og Spurgte om ham, Erklærede hun paa grund af Hans Hermansen blev dem i Vinduet vahr føren de kom i Huuset, og derfor ad Bagdøren tog sin Retirade erklærede til dem han icke var i Deres Huus, men de andre 2de Erklærede, at de icke fik tiid over deres Spørgsmaal at erklære sig over saadant, Siden de strax eftersatte ham udi Køkkenet og videre udi Gaden Siden de dem havde blevet hans flugt vahr, hvilken hand befordrede paa mueligste og bæste Maade havde forfulgt ham need til Søen i hvilken han da udløb og vaadede til sit Buxer Liv under trudsel om de ey vil lade han fare vilde og skulde Drucne sig.

Der alt saa anledigede de udsente ‎[Par]‎ saadant at forekomme, at afvige for at give friheden derom Kundskab ved hvilken leylighed hand da og dristede sig til at gaae i lan og saa vidt de vidste herfra videre fortsætte sin unvigelse.

4.tilspurgte Rætten samtlig forbemelte Persohner om de icke er i Stand til at kand anviise og giøre forklaring om Hvor Hans hermansen er Paa denne tiid at finde?
Rs. Sligt vidste de i ingen maade

Rætten under ald ved Lovlig Reservation fandt ey Andleedning viidere for i Dag Samtlige dennem at tilspørge men efter at samme havde paalagt dem ligesom forhen Skeed er saafremt det skulde komme dem for øren med nogen vished hvor hand skulde være at kunne ertappes de da saadant uopholdelig haver at anmelde , blev Denn forrætning sluttet.
Datum ut supra
Chr. Damsgaard

Paa Byeskriveren Hr Raadmand Høegs Vegne
N. Rothenburg

Søren Nielsen Peder Thomasen
 

 

 

 1770.02.19.
Domsafsigelse.

Justitien
vs.
Christen Nielsen Natmand, hans hustru Mette Christophersdatter
og hans datter Mette Christensdatter

2. retsmøde
Viborg købstads politiret
19. febr. 1770

Afskrevet efter Viborg købstads politiprotokol 1767-1784
LAN B 45 - 108 - Mikrofilm M-33181

Mandagen den 19de Februrii 1770 Om Formiddagen Kl. 10 Slett Blev Wiborg Byes Politie Rætt atter Satt og Beklæd i følgende Sag af Deres kongl. Maitts Byefoged og Politie Mæster Christian Damsgaard Samt paa Bye og Raadstueskriverens Vegne Niels Rothenburg samt tiltagne 2de Mænd og Borgere her af Byen Nfl. Peder Thomasen og Søren Nielsen. Hvor saa meldte sig Jens Gilsted anordned Poletie Fischald her paa Stæden Og Producerede een fra i Sommer i Continuation af den fra Dito til et Poletie Forhørs Holdelse dend 10de hujus udgangne Indkaldelse den 15de hujus udgangne Citation paa grund af de Herrer Magistrats, ibidem, Deres Byfogden tilhændekomne Forlangende og Paastand des angaaende af 13de Ditto Contra Herman Pedersen og Hustrue Catarine Lorensdaatter samt Christen Nielsen Nattmand og Hustrue Mette Christoffersdaatter, hvilket han begiærede læst og dend ventende alt indlemmet, samt de indstævnede paaraabt og fremkaldet for at erfahre, om de enten har noget imod Stefnemaalet og dends loulig ankyndigelse eller Søgsmaalet til Forsvar at frem bringe. Hvilket og Skeede efter at de indstefnte sig for Rætten havde fremstillet Saasom Herman Pedersen og Anne Catarine Lorensdtr, Christen Nielsen Nattmand og Hustrue Mette Christoffersdaatter, hvilke samtlig, da samme tydelig oplæst, ey alleene erklærede samme som meldet dennem loulig var forkyndet, men en end og maatte tilstaae de indtet havde til forsvar viidere imod Søgsmaalet at erindre, men henholdt sig til deres i forholdet afgivne Forklaring. Thi blev Stefnemaalet antaget og lyder saaledes ##.

Jens Gilsted tvilede ingenlunde paa, Rætten Jo saae og befandt, at ald Deres i Forhøret forregivende og fra først til sidst vidste Forhold og Omgang med Hans Hermansen, som i saa mange maader som dend med dem dend 12te hujus holte Forhør indeholder og bør vidne om., Er og havde været saa loustridig og uforsvarlig at mand ey andet kand fornuftig See og Slutte, end at de ‎[io]‎ med Samme liderlige, Tyvagtige, ja ventelig Røversindet menneske , maae i hans viiste levnet og forhold være med ham imparticiperet og der forre som ermelte forhør dend Gilsted vil Bede maae tages som een af dem afgiven Tilstaaelse og Beviis for Søgsmaalet til Grund. Og der forre og i Tiiden følge denne Act som et vidnes Byhr.

Det Retten accorderede

Og der forre og her Som Skeed er ey alleene Dulgt hans nærværelse her imod saa mange derom givne advarseler, men endog Contribueret til hands undvigelse. For hvilke 2de Deele hand og finder Sig aarsaget over dem at giøre følgende paastand, nemlig: i Hvor vel Herman Pedersen og Christen Nielsen Nattmands Forhold ey ere befundne at have været saa aabenbare interesseret og inporteret for Hans Hermansen, som deres Hustruer, Saa Sees og befindes Dog, de har ladet dem leede og forføre til at følge den sidstes Aabenbare viiste forhold i at Coludere, Huuse og nægte Hans Hermansens nærværelse her til adskillige tiider, Samt befordre hans flugt og Saaledes forekomme hans anholdelse og afstraffelse, Bør enten med en anseelig een for alle og alle for een for Sligt ansees med Mulkt til denne Byes Fattige og Poletie Cassen eller og at Staae nogle timmer i nogle Dage i Gabestokken, Samt desuden Pligtig findes at anviise og aflevere Hoved Manden Hans Hermansen Saa Snart mueligt. Saafremt de ey vil staae og skal staae til ansvar for hvis hand efter Dags skulle befindes Sig at foretage nogen til mindste Nakdeel.- For uden hvis de allereede med ham i tiiden maatte befindes allereede at have til andres Nakdeel Coniveret og handlet. I Slig vente Ind loed hand Disse Poster til Doms-

Retten tilspurgte derpaa de Indstefnte om de havde noget imod den giorte Saggivelse at erindre eller noget viidere i nogen maade i Saa fald.
Rs. De svarede samtlig hvad de havde at frembringe paa Deres Siide imod forbemeldte Gilsteds over dem giorte Paastand, var at de, Som de ey paatvilede Saa ve Rætten Som alle med liden ‎[Sunde]‎ indsaa, hvad de havde giort Saa vel af efter ladenhed Som øfrighedens dennem givne advarseler ingenlunde er skeed for at handthæve Hans Hermansen i hand ondskaber, men af en Slags utidig medlidenhed i vente han skulle bedre og forandre sin vildfahrende levnet og forhold.. Og der fore efter at de havde indstendigt Bedet dem forskaanet for dend giorte i Rætte Sættelse af offentlig Straf overloed Sig til Rættens Behandling med forsikring skulle det blive Dem mueligt med nogen vished at opdage Hans Hermansens opholds Stæd Skulle Saadan Saa vel øfrigheden blive uopholdelig ommeldet Som og om Hans Hermansen nogen Sinde af dem skulle kunde Personlig antreffes skal han blive anholt og til samme afleveret.

Thi blev der udi af Retten Resolveret at kiende og Dømme som følger:

Siden det Saa vel af Herman Pedersens og Hustrue Anne Cathrine Lorensdtr som Christen Nielsen Nattmands og Hustrue Mette Christoffersdaatters Eigen frivillige giordte Forklaringer ved den under denne Sag Producerede holte Forhør er tilstaaet og befunden ey alleene at de icke som Skee burde har anmeldet de adskillige og mange befundene grovheder og Mistænkeligheder Hans Hermansen - som de førstes Søn - har begaaet og forehaft til adskillige tiider, men nu som meere er, ey efter Rættens dem givne Advarsel og deres derom givne forsikringer har anmeldet og advaret samme om han nærværelse her paa stæden, Men i det Stæd ey alleene Huusset og hællet ham , Ja end og søgt at befordre hans flugt og saaleedes forekommet hans andholdelse og afstraffelse, kiendes for Ræt disse i Rætte Satte 2de Poster angaaende Saaledes:

At de bør een for alle og alle for een For Saadan deres erviiste uhørighed og mistænkelige forhold til nogen Rævselse ‎(Siden det ej anderleedes er at udfinde end at de har gaaet hinanden til Haande og Saaledes lige goede)‎ inden 3de Soelemærker efter denne Doms Forkyndelse erlegge og betale til denne Byes Fattiges Casse 6 rd og lige saa meget til Politie Cassen. Samt des uden være forbundne til under en Haardere Straf ‎(saa fremt de endviidere drager i erfahring, hvor Hans Hermansen er eller om han her skulle ankomme, da i første Fald det at anmelde, og i sidste fald at anholde og til øfrigheden aflevere til vedbørlig afstraffelse)‎ Ja tillige at taale de mod Ham naar han antreffes, lige saa vel som Hand Blive paa nye at ansee for hvis maatte opdages de allereede med ham har Conniveret udi, og ei her er bleven paakiendt, Som hvis viidere Hand fra sin sidste undvigelse til andres Nakdeel have begaaet. -

Og Saaledes er Disse poster Paakiendt
Chr, Damsgaard.

Og da intet viidere var at forrætte Blev Rætten ophæved.
Datum Wiborg ut Supra
Chr. Damsgaard

Paa Byeskriver Hr. Raadm. Høegs Vegne
N. Rothenburg.

Peder Thomasen Søren Nielsen.

 

1778.03.09
Retsmøde.

Afskrevet efter
Viborg byfogeds politiprotokol 1767-1784
LAN B45-108 - Mikrofilm M-32765

Tirsdagen dend 9de Martij 1778 Blef af Byefoged og Politie Mæster Damsgaard tilligemed Hr Borgemæster Høegs Fuldmægtig Christen Uhrholt i overværelse af Niels Flye og Anders Skree i følge ‎[...]‎ Hrr. Magistrats forlangende forretaget Forhør mod forrige Natmnd her paa steden Christen Nielsen og Hustru Mette Christophersdatter samt 2de deres Døttre Anne Christine Christensdatter og Christiane Christensdatter, hvilket ‎[D...]‎ Magistraten paa Grund af Hands Høy Velbaarenhed Hr. Cammer Junker Urne til ‎[D......]‎ afladt ordre under 14de passato.

Ved dend dend 7de hujus i følge samme her paa steden holdte eftersøgelses og paagribelses Forretning over fremmede Betlere og Løsgiængere har seet sig foraarsagede at lade anholde og paagribe, ‎[helst de tv.... ... Advarsel]‎ da de forige Aar tilligemed dend Eene af ‎[for.....]‎ Deres Børn navnlig Anne Cathrine for et af hende begaaet Tyverie , hvorved de under Sagen var bleven oplyst og befunden i Gierningen med hende at have været medvidere ‎[...]‎ bleven afstraffet Aldeles af Magistraten tilligemed 5 andre af deres Børn og Svogre og deres havende Børn var bleven Byen og dends eyendomme forviist og forbuddet, sig dog bemte 7de hujus foruden fleere Tiider og Gange tilforn sig her paa steden har Indfunden. Hvilke alle 4re forbemte af deres Arrest for Retten blev fremstillet, og af Retten iblandt andet tilspurdte

1. Hvor de sig med Deres øvrige forbemte Familie 7 i Tallet har opholdt sig siden de som meldt forige Aar for Tyverie her paa steden blev Dømt og straffet og derefter af øvrigheden byen forviist og forbudden?
Resp.: Paa ungefæhr 1 af 2 Miils Distantze her fra Byen har de stundom opholdt sig i Mønsted, Gammelstrup, Dagberg, Feldborg og Troelstrup, Non Mølle, Rind, ‎[...holm, Straanum]‎ Wium, Tattrup, Traneborg, Tougaard, Weirum, Rødding, Pederstrup, ‎[Kistrup]‎, Kølsen, ‎[S..olt, ..ierbeck, Fisbech]‎ og flere steder, dog har hands Hustrue og her ved Retten værende Børn ingensinde været fra ham uden en 5 Gange hand har været ved Hald og haft lidet at fortiene og i den tiid paa foranmeldte steder nægter de ingenlunde som aldeles intet Eiende til deres Underholdning og Udkomme at have bedet Gud og Got folk om en Almisse, siden saare lidet for ham har været at fortiene. Hvad sig deres 2de Svogre angaaer saasom Jørgen Nielsen og Jørgen Christensen med Deres Børn, da saa vidt han veed er Jørgen Christensen ved Natmanden i Hammel i Tjeneste tilligemed sin Familie, og Jørgen Nielsen med Hustrue og Familie saavit han veed opholder sig i Fjends Herred, og nægter de at have talt nogen af dem siden en 14 Dage før sidste Juul.

2. Hvad de har ernæret sig af ommeldede tiid?
Resp.: Naar de ikke, hand ved at forrette Natmands Arbejde, har kunnet faae lidet at fortiene, og hun ved at binde lidet for Got folk har de bedet som meldt om en Almisse, hvor de kom.

3. Om de har været til Herrens Bord, siden de paa ommeldede Maade forlod Wiborg?
Resp.: Ney ‎[...]‎ de ikke har kunnet formedelst de ingen Pas og skudsmål havde.

4. Om da De Kand Nægte meere end eegang af Magistraten at være tilbuddet Pas, dog med Indhold deri at berøres, hvad deres Forseelse her har været?
Resp.: De kand ikke nægte paa omspurgte Maade af Magistraten at være tilbudden Passe mere end Eengang, naar de har søgt samme. Men som deres Svogger Jørgen Nielsen af stedets Sognepræst, Velærværdige Hr ‎[Rogert]‎ bekom et Skudsmaal hvilken de havde seet og hørt læse, hvori var mældet hands begaaede forseelse her paa steden, tillige hand var Byen forviist efter hvilken Skudsmaal han har sagt, han ingensteds kunne komme til Alters, hvilket altsaa har giort dem saadan Virkning og frygt, at det ville gaae dem ligeledes med saadan Pas, og desaarsag er det, de har undslaaet sig at tage imod saadan Pas.

5. Om De ikke imod dend Skeede Advarsel og Byens forviisning adskillige Gange har indfunden sig her i Byen, og hvad deres ærinde saa har været?
Resp.: Jo, de kand ikke sligt nægte, og har deres ærinde da været for at kiøbe sig lidet til Under-holdning et eller andet.

6. Hvad der egentlig gav Anledning til, at disse 4re kom her til Byen dend 7de Martij, da Indbrud og saa Tyverie i Sønder Sogns Kirke her i Byen Skede og om Deres øvrige Complot var hos Dem dend tiid, tillige om de kand dem frie for denne onde og Skadelig Gierning?
Resp.: Anledningen til deres Komme her til Byen ommeldede Dag var i Haab af at erholde Resollution paa Deres til Cammer Junkeren indgivne Ansøgning. Dend 6te hujus eller sidste Fredag kom de fra Tattrup til Tranborg om Eftermiddagen Kl. 3 Slet, hvor de forblev til om Løverdagen den 7de ‎[....]‎ Morgenen Kl. 8 áa 9. I hvilken tiid de opholdt sig i Mandens Stue, hvorved hand og hands alle tiider kand være vidne, da de saa begav sig her til Byen, og var hverken i ommeldede tiid eller nogen tiid af denne vinter nogen i følgeskab med Dem. ‎[Hvad]‎ skeede Indbrud angl. Da kiender Gud, de aldeles derudi er uskyldige og om samme aldeles uvidende.

Altsaa da intet videre fra Dennem var at Indhente og de deres ad Protocollen giordte Forklaring havde tilstod, blev de fra Retten igien i Deres Arrest Andbragt. Og derpaa igien fremkaldet Anna Christensdatter som af Retten blev tilspurdt:

1. Om hun ikke ofte af øvrigheden er vorden erindret formædelst hendes lætfærdige lævnet med Soldaterne at skulle forlade Byen med hendes allerede i utugt aflede Barn?
Resp.: Nej, sligt kand hun ikke nægte.

2. Om hun ikke des uagtet, efterat hun nogen tiid har været bortreist her fra Byen, er kommet igien og paa Nye blevet her formædelst hendes formuende Venner ved Lerkenfeld ikke har villet formædelst ommte hendes lætfærdige lævnet have eller lide hende hos Dem til stor Byrde med daglig Tiggerie af hende og Barn for Byen.
Resp. Sidste Sommer nægter hun ikke dog en tiid at have været ved ommeldede sine Venner. Men som de som meldt for hendes begaaede Lejermaal vred paa hende og derfor declarerede, hverken at ville have hende eller Barn, begav hun sig med samme her til Byen, hvor hun sig siden som omspurgt tilligemed Dem ved Betlerie har søgt got Folk paa Haande.

3. Om hun ikke, naar Indvaahnerne her i Byen ikke har villet huuse hende, har om Nattetiider Indtrænget sig i Ind- og Udhuuse uden forlov af Huus Eieren.
Resp.: Nej, sligt har hun ikke forretaget sig, thi hvad angl. At hun har lagt i Henrik Bøstrups Lade, da skal hand ikke kand nægte saadant er skeed med hands egen Tilladelse, og at hun siden nogen tiid laa i Major Friedenreichs forhen ‎[ejede]‎ sted i Graven, da havde Niels Aagaards Hustrue hende sligt tilladt under forregivende hun hertil af Hr Majoren havde Magt.

4. Hvis Huus hun nu opholder sig?
Resp.: Udi No. 10 af Hr. Friedenreichs ‎[Bragner i Brodpande]‎ ]

5. Hvem det Qvinde Menneske er hun har taget Ind til sig og efter Rygte lever i samme onde lævnet som hun, og hvem hende dertil hart givet tilladelse?
Resp.: Til den Skede Indtagelse har ingen givet hende tilladelse, men det omspurgte Qvinde Menneske hedder Anne Mogensdatter fra Eegeris Bye i Schive Sogn, der til sidste Nytaars Dag qvitterede Jens ‎[Kolling]‎ Skoemager her i Byen og siden nogen tiid har været til Friderick Springers, hvorfra hun formedelst Svaghed i et been for en 3 ugger siden tog Afskeed, og har hun af den tiid 14 Dage været til Peder ‎[Nipgaards]‎ og de sidste 8te Dage hos hende.

4. Om de begge kand og vil nægte at adskillige saavel af Regimentet som andre Mandfolk søger Deres Boepæll , og hvad de da der har at forrette?
Resp.: Andre Mandfolk end en Soldat af Regimentet, der udgiver sig at have lært noget af Medicinen og desaarsag udgivet sig for at kunne Curere Anne Mogensdatters svage been, forsikrede ikke at gaae eller at have gaaet ‎[.... ...]‎ til Dem, Men ‎[.....]‎ ‎[hender]‎ ‎[Begler]‎ hvem de ikke kand nægte nogle Gange har været der.

Altsaa da ingen nøiere forklaring fra dennem var at erholde blev de til videre under al tilbørlig Reservation fra Retten demitteret og derpaa dette Forhør sluttet, hvilket vi bekræfter med vore hænders Underskrift.
Datum Wiborg ut supra.
Chr. Damsgaard

Paa Hr. Politieskriverens Vegne som Fuldmægtig
Chr. Urnholt.
Som Politievidner
Niels Flye Anders Skrevet.

 

1785
Afsoning.

Viborg tugthus' Protokol over Fanger 1779-1835
med Oversigt over ældre Fanger, der vat i V. T. 1779
Mikrofilm M-52.652

Nr. fra første Tid 1354
Nr. siden 1779 160

Arrestanternes Navne: Christian Nielsen

Hvorfra: Frijsenborg Grevskab

Naar indkom: 1785, den 25. Juli

Hvorfore: Betlerie og Mistænkelig Forhold

Hvor længe Tvende Aar

Alder 60 Aar

Naar løsladt: 1787 den 27. Juli løsladt med Pas og Præsteret Skudsmaal.

 


 
Efternavne Sogne
Fornavne Tidslinie

Tilføj til favoritter

Børn

Else Christensdatter
Mette Christensdatter
Christiane Christensdatter

 
Status

Senest opdateret d. 11. august 2014 af Birgit Antonette Bernhard

Del på Facebook